|
Musiker og
komponist Kurt
Larsen
Musikeren:
Født 1941 - har spillet harmonika siden 1950.
Startede hos Ivar Qvist i Hagstrøms harmonikaskole i baglokalet
i butikken på Vesterbro i København. Kom hurtigt videre
til
en anden svensk lærer - Uno Andersson, som bl.a. også havde
Mogens Ellegård, Lars Bjarne og Lille Palle som elever.
Efter nogle få år med det gængse harmonikarepertoire
- lidt svensk, lidt af den tids virtuoseri, Frosini m.m., sluttede den
del af mit musikliv med ouverturen til "Digter og Bonde" og "Ungarsk
Rapsodi
nr. 2"
Derefter aktiv som musiker på semi-prof. plan fra ca. 1954 og
resten af 50'erne.
Jazzmusikken fangede min interesse og sideløbende med
dansemusikken
spillede jeg på studiebasis i små jazzgrupper i en slags
West
Coast stil - (vi aflyttede de indspilninger vi kunne får fat
i).
Senere læreruddannet - har virket som musikunderviser i
folkeskolen,
musikskoler, højskoler, Danmarks Lærerhøjskole,
jazzstævner
m.m.
Omkring 1970 en speciel interesse for musik fra Balkan. Dannede gruppen
Urte, som spillede og underviste i folkedans specielt fra Balkan.
Siden slutn. af 70'erne professionel musiker med harmonikaen i
centrum.
Teatermusiker:
medvirken ved forestillinger på de fleste teatre i
København.
Digter-cabaret'er på Cafe Teater - Aarestrup-Ferlin-Halfdan
Rasmussen-Sophus
Claussen-Benny Andersen.
Bådteater - "Hjertets søde morgendrøm"
(Grundtvig)
Gladsaxe Teater - "Kristi himmelfartsfesten" og
"Frændeløs"
Børneteatret Valmuen i Tivoli
Det ny Teater /Landsteatret - "Piaf" med Kirsten Siggaard
Hvidovre Teater/Odense Teater - Storm P. Forestilling "Højt
skum"
Teatret ved Sorte Hest - "Luna Park" - "90'erne før og
nu"/"Brændende kærlighed" - "Intime avec Prévert"
-
Folketeatret - "Pelle Erobreren"
Privatteatret 2001 - "Piaf" med Lisbeth Dahl
Studiemusiker:
medvirken på plader, i radio og TV med mange ensembler og
solister.
Birgit Carlstén, Edith Guillaume, Maria Stenz, Kirsten Siggaard,
Poul Dissing, Pavarotti, Tommy Kenter, Erik Paaske, Jean-Claude
Flamant,
Frits Helmuth, Poul Reichardt, Kim Larsen o.m.a.
Solist - spiller
også gerne
udsøgt smagfuldt repertoire til receptioner, middage m.m.
Jazzmusikeren:
Det var allerede i midten af 50'erne, at jeg opdagede jazzen. Jeg
lyttede
intenst til Voice of America - vistnok fra Tanger - Her hørte
jeg
alle de nye strømninger i jazzen og brugte det instrument jeg
beherskede
til at afprøve ideerne. Godt nok var det på det tidspunkt
ualmindeligt sært på vores breddegrader at spille moderne
jazz
på harmonika, men jeg gjorde mig mine erfaringer dengang.
Senere omkring 1970 kom jeg i kontakt med svensk jazz og via
Gøteborgs
Kammerkor og dets leder Gunnar Eriksson blev jeg introduceret for den
svenske
barytonsaxofonist og komponist Lars Gullin. Det blev til nogle
inspirerende
møder og jeg spillede i den periode også selv
barytonsaxofon.
Egentlig markering på jazzscenen blev det ikke til,
bortset fra
et par selvarrangerede søndags-matineer på Cafe Teatret i
1986 og et par jobs mere med de herlige musikere Morten Højring
guitar, Jesper Lundgaard bas og Bjarne Rostvold eller Svend-Erik
Nørregård
trommer.
I 1986 indspillede jeg en svensk version af mine børnesange
"GUNGAN" og i 1988 blev samlingen indspillet her "GYNGEN". Islev skoles
børnekor + Fredrik Lundin, Thomas Clausen, Jesper Lundgaard og
Aage
Tanggaard. (læs i anmeldelser).
Jeg trådte først rigtigt frem på jazzscenen
i begyndelsen
af 90'erne med egen kvartet og egne kompositioner. Koncerter på
bl.a.
Copenhagen Jazzhouse - jazzkvartet med strygekvartet. Jeg har
arrangeret
en del af Lasse Gullins musik for denne besætning. Et par
originale
Gullin-arrangementer skrevet for DR's Kabaretorkester i beg. af 60'erne
havde jeg fået i sin af ham selv.
(læs koncert- anmeldelser).
Egne produktioner i denne periode: (se detaljer i diskografi)
CD "Nuages" 1992
CD "51" 1994
CD "Danske Evergreens" 1996
CD "La Musette a la Kurt Larsen" 1997
CD "Vintersol" 1997. (læs anmeldelser
af CD'erne)
I 1996 medlem af Erling Kroners nye "Dream Quintet". Læs
mere
på EK's hjemmeside
Jazzpar-koncerter 1998 med kvintetten og Dino Saluzzi og Quique Senesi
som gæster.
CD ahi va el negro 1999 - CD "Trombonissimo" 1999
(læs
mere hos Erling Kroner)
Spiller jævnligt rundt om i landet.
1999 medlem af trommeslagen Nils Vindings Kvartet med
kompositioner
af kapelmesteren. Her medvirker også Thomas Clausen piano og Jens
Jefsen bas.
CD "Nils Vinding Kvartet" august 2000
Ensemblet har været på tur flere gange rundt i
landet.
Komponisten:
Mange viser/børnesange f.eks. "GYNGEN" (Edition Egtved 1977)
- på plade i Sverige 1986
"GUNGAN" - fik Fonogrampris samme år. Tourné for
Rikskonserter
i Sverige til skoler sammen med sangeren Britt Ling og pianisten Stefan
Forssén.
"GYNGEN/SOLEN" - 16 sange på plade med børnekor og
jazzkvintet
- udgivet 1988
Mange satser og arragementer for både børnekor og blandet
kor.
1998 - Lille suite for blandet kor/børnekor og Ensemble New
- uropført i Vejle nov. 98
Filmmusik - TV-serie i 5 afsnit "Tango for tre" - 1994
Teatermusik - Digter-cabaret'er på Cafe Teatret. Musik til
Valmuen
i Tivoli. Storm P. Cabaret på Hvidovre og Odense teater. Fransk
forestilling"Intime
avec Prevert" med Jean-Claude Flamant.
Arrangementer og kompositioner til mine jazzensembler.
Til top
Af Kjeld Frandsen, Berl. Tidende 22/6-01
Når det handler om at spille harmonika på et virtuost
niveau
i snart sagt hvilken som helst musikalsk sammenhæng, er der ingen
på den danske scene, der kan måle sig med Kurt Larsen,
København,
der i morgen fylder 60 år.
Han begyndte at spille som ni-årig og fra omkring 1954
semi-professionel
musiker i diverse danseorkestre. Sideløbende spillede han i
små
jazzgrupper, og han tog en seminarieuddannelse med musik som liniefag,
hvorefter han underviste i folkeskolen og på højskoler og
stævner. Omkring 1970 spillede han Balkanmusik med gruppen Urte,
og han kom i kontakt med den legendariske svenske jazzbarytonsaxofonist
Lars Gullin, som han studerede hos - også som
barytonsaxofonist.
Fra slutningen af 70'erne har han som fuldtids.professionel
harmonikaspiller
haft talrige job inden for teater og show, og han har gennem
årene
akkompagneret kunstnere som Maria Stenz, Kirsten Siggaard, Povl
Dissing,
Luciano Pavarotti, Tommy kenter og Frits Helmuth - og senest - Lisbet
Dahl
i forestillingen "Piaf".
I 90'erne har Kurt Larsen i stigende grad markeret sig som jazzmusiker,
blandt andet med egne ensembler og kompositioner og arrangementer, samt
som medlem af basunisten Erling Kroners kvintet og trommeslageren Nils
Vinddings kvartet. Det har medført en række fine
pladeindspilninger,
hvor Kurt Larsen har vist sine unikke evner for at trække
på
både fransk musette, argentinsk tango, det nordiske tonesprog og
på den store jazz-tradition. Altid med en fornem personlig
drejning.
|