Charles Trenet, George Brassens, Jaques Brel, 
Georges Moustaki, Georges Ulmer, 
"Les veilles chansons Francaises" 

Programmet henvender sig til: 

skoler/gymnasier - aftenskoler - franskundervisning - restauranter - cafeer  
receptioner - fester 

Ved arrangementer i forbindelse med franskundervisning kan man på forhånd få tilsendt materiale efter aftale med os. 

Hvis man ønsker det, kan arrangementet afvikles udelukkende på fransk - og således være en franskoplevelse både sprogligt og musikalsk.

Un collage poétique et musical renfermant de nombreux poèmes, chansons et histoires, connus et moins connus, de Jacques Prévert tels que "La chasse à la baleine", "Le déjeuner du matin", "Les enfants qui s'aiment", "Barbara" etc.  
L'humour et la tendresse de Jacques Prévert se retrouvent dans toute son oeuvre ainsi que les thèmes de liberté, de justice et de bonheur.  
Jacques Prévert ne vieillira jamais et la preuve bien "vivante" en est les dialogues qu'il a écrit pour "Les enfant du Paradis" ou "Quai des brumes", deux films-cultes, que ce soit en France ou au Danemark.  

En poetisk og musikalsk mosaik bestående af digte, sange og historier - kendte og mindre kendte - af Jaques Prévert. F.eks "La chasse a la Baleine", "Les enfants qui s'aime", "Barbara" etc.  
Jacques Prévert's humor og ømhed finder man i alle hans tekster ligesom temaer om frihed, retfærdighed og lykke.  
Jacques Prevert er evig ung og det levende bevis på dette er dialogerne, som han har skrevet til "Paradisets børn" og "Tågernes kaj" - to kultfilm både i Frankrig og i Danmark.

Forestillingen udspiller sig bl. a. i Jacques Préverts barndomsunivers, som er fyldt med sære oplevelser som: cirkus, markedsgøgl, zoologisk have, biografture (stumfilm), cafebesøg med sin far eller spadsereture med sin mor i Bois de Boulogne og ferie i Bretagne, hvor han oplever naturen og havet. 

Jacques Préverts verden er en surrealistisk verden som genspejler virkeligheden. Som i La Fontaines fabler taler dyrene - men hans dyr er mere menneskelige end vi er. 

At læse Prévert er at opdage et fantastisk univers som er vores, men som vi ofte glemmer på grund af vores materialistiske tankegang. 

Prévert er det modsatte af forbrugssamfund. Hos ham er det hjertet der taler, aldrig penge. 

Hos ham finder vi en poesi og moral blandet med en surrealistisk og anarkistisk holdning. 

Det er denne verden vi prøver at skabe på scenen. En drømmeagtig verden, hvor desværre krigen, intolerancen og magten spiller en alt for dominerende rolle. 

Foruden kendte toner som i f.eks. "Barbara" og "Les feuilles mortes" er der komponeret ny musik til forestillingen af Kurt Larsen. Préverts barndomsminder, lyd og lydeffekter m.m. bruges som overledning mellem de forskellige digte, historier, anekdoter, dialoger og sange. 

Når den herboende Jean-Claude Flamant tager Jacques Prévert-tekster under kærlig humoristisk og diskret behandling til fint akkompagnement af Kurt Larsen på harmonika, er vi på en måde ikke uden for den didaktiske franske tradition. Der er en undertone af, at vi godt må lære noget, mens vi lytter. Det gør ikke noget, netop fordi den hensigt ikke er skjult under pretentiøs mine af, at kunstneren stiller sig ukritisk op og konkurrerer på fransk viseforedrag med dem, der alligevel var større. 
Eller med andre ord: Jean-Claude Flamant foregiver ikke, at han er en Yves Montand. 
Derfor får vi f.eks. digtet "Barbara" i en temmelig nøgtern udgave, faktisk sunget med hænderne i bukselommen - og det er måske for beskedent i forhold til tekstens nuancer og heftige vrede over krigens absurditet. Og vi kan også høre "Les Feuilles Mortes" om de elskende, hvis fodspor i sandet slettes af havet og tiden, uden at få vand i øjnene. 
Jean-Claude Flamants ansigt er - lige så diskret - maskeret efter Jean-Louis Barrault i rollen som mimikeren Baptiste fra filmen "Les Enfants de Paradis", som Prévert skrev drejebog til. Det er mimikerens melankolske udstråling, hans graciøse dobbeltkarakter af geni og renfærdig tåbe, som er den latente grundtone i forestillingen. Uden sødladenhed er vi tæt på den bardomsverden Jean-Claude Flamant tidligere har udforsket. For det publikum, der har hjerte for fransk kultur og sprog - og det tror jeg er rigtig mange - er Flamant en fin resource.