Koncerter er fede – men kan også være dyre

Andre
Mennesker til koncert
s4601

Der er virkelig ingen følelse som overgår den man får, når man står til koncert. Det er som om man er omfavnet af musikken, mens man helt tryllebundet befinder sig blandt andre mennesker, som bare lever sig helt ind i nuet. Ja, der er ikke noget at sige til, at så mange mennesker elsker at gå til koncert!

Koncerter kan desværre godt være noget dyre. Heldigvis vil du med disse spare tips nemt kunne få fundet lidt flere penge frem fra budgettet til at fyre af på de fedeste musikalske oplevelser.

Festlig koncert

Kig de faste udgifter igennem

De faste udgifter er et sted, hvor man virkelig kan gå hen og spare penge – mange penge. Måske ikke lige på huslejen – med mindre du er frisk på at tage en snak med udlejer eller bank om en nedsættelse i huslejen eller -lånet. På andre områder af de faste udgifter er der dog som regel en hel del penge at hente.

Kig derfor dine forsikringer igennem, og se om ikke der findes en billigere udbyder, som kan tilbyde dig de samme eller måske bedre vilkår. Kig også på din a-kasse og fagforening – måske kan du skifte forening, og få en billigere pris?

Det gamle ordsprog ”Mange bække små gør en stor å” gør sig virkelig gældende her! Kan du spare måske 50 kr. der, 30 kr. her og 100 kr. et andet sted, vil du til sidst kunne spare ret så mange penge om måneden, som du i stedet kan bruge på koncerter. Det er vidst en win-win!

koncert-fyrvaerkeri

Prioritér dine penge

Hvis du er ligesom så mange andre mennesker, bruger du nok en god del af dine penge hver måned på ting, som egentligt ikke er så vigtige eller nødvendige. Hvad du hvis du brugte disse penge på noget andet i stedet for, måske koncertbilletter? Prøv engang at tænke på hvor mange penge du hurtigt vil kunne bruge på koncertbilletter i stedet for de utallige kopper kaffe, som du måske køber i løbet af en måned. Ret mange koncertbilletter over tid, ikke?

Se derfor om du ikke også kan skære alle de små og unødvendige udgifter fra, så du faktisk kan få råd til noget, som du gerne vil bruge dine penge på: koncertbilletter. Ja, der skal faktisk ikke særligt meget til for at du kan få råd til mere af det, som du gerne vil.

Prøv derfor at kigge dit seneste kontoudtog igennem, og se hvad du faktisk bruger dine penge på. Måske bliver du overrasket over at du for eksempel bruger 500 kr. om måneden på takeaway. Kan du skære sådan en post væk, vil du hurtigt kunne spare penge, så du kan komme afsted til den vildeste koncert i stedet for!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *